Viser opslag med etiketten shop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shop. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

Glad og ny i job

I fredags havde jeg min første rigtige vagt i Butik Smuksak! 
Det var lidt skægt og hyggeligt at være butiksassistent igen, og jeg nyder at møde kunder og gøre mit bedste for at yde en god service og gøre besøget så godt og hyggeligt (og dyrt!) som muligt for alle dem, der kommer ind.
Her er lige et par billeder fra butikken:






Og da jeg allerede inden officel åbningstid kl. 11, havde solgt en af mine egne Facet-ringe til en kvinde, der bare måtte  ha den på med det samme, var humøret højt nok til resten af dagen :)

Jeg elsker ganske enkelt at lave smykker, som kan glæde andre! Den dejlige følelse jeg selv får af at have noget fint på - noget unikt og detaljeret - og glæden over skønne farver, vil jeg gerne give videre til andre. 
Derfor gør det mig også helt vildt glad, når jeg hører at andre er glade for mine smykker og faktisk bruger dem (det har jeg stadig ikke helt fattet..!). Johanne sendte mig dette billede i sidste uge, som gjorde mig virkelig glad, og mindede mig om, hvorfor jeg egentlig laver de der smykker..:

Din halskæde giver lidt energi og god stemning midt på en kold og
kedelig undervisningsdag på sem.!

tirsdag den 4. marts 2014

Ny webshop

Så fik jeg endelig lavet en webshop, jeg kan være bekendt! Med min forholdsvis snævre viden om den slags, synes jeg egentlig resultatet er blevet fint :) 
Nu kan man i hvert fald se alle mine varer (næsten, der er flere på vej), bestille nemt og betale med paypal eller kort. Glæder mig allerede til den første ordre tikker ind..!

Billederne er taget af min dygtige husbond, Jonas Frank


Jeg fejrer den nye shop med at give fri fragt i hele marts!


torsdag den 13. februar 2014

Udsalg!

Jeg har valgt at skifte alle mine ringe ud, og derfor ryger "de gamle" nu på udsalg! 50%!! 
Jeg har Facetter og Dots i flere farver, men der er kun et begrænset antal af hver. De lave priser gælder "så længe lager haves" :)

Og når du nu er igang, er der jo matchende ørestikker til alle mine ringe, dog til normalpris..

Selve ringene er forsølvet messing, justerbare og pålimet med Dana superlim/loctite.

Skriv til anelagoni@gmail.com for bestilling.

Dot 42,50 kr!!
Fås i Lyseblå, mørkegrøn og sort med de viste tryk.

Facet 62,50 kr!!
Fås i lys grå, hvid, pastelgul, pink, turkis. Varierer i størrelse og form

onsdag den 29. januar 2014

Konkurrence-tid!

Jeg har lige startet en lille konkurrence ovre på min facebook-side. Man kan vinde en af de nye læderringe, som er monteret på en lækker mat forsølvet, justerbar ring. 
Kig over på facebook og leg med!
Og så kan du da også lige smutte ind og følge mig på Instagram, når nu vi er igang ;)


I min læderserie er der desuden Ørestikker og halskæder, og de ligger i shoppen til fri shopning!








tirsdag den 3. december 2013

Now in stores!

Hold nu op, hvor har der været stille her på bloggen! Man skulle tro jeg var gået i vinterhi, og indimellem har man da også lidt lyst til at sove gennem de kolde måneder.. men så blev det jul! Jeg elsker december med alt hvad den indebærer!

Men jeg er ikke gået i vinterhi - slet ikke (dem, der følger mig på Instagram vil vide, at der sker en hel del hos Ane Lagoni - @anelagoni)
Jeg har til gengæld haft travlt med at producere smykker og prøvet nye ting af, for jeg er så heldig at jeg nu har fået lov at sælge mine ting i to lækre butikker! 

Nu på Jægersborggade på Nørrebro, København
og
Højkant på Skt. Pauls Kirkeplads i Århus

Det er en stor ære og en kæmpe anerkendelse for mig! Hurra!

Her er lidt billeder fra de to butikker…:

En fin fin plads i vinduet (helt i bunden af billedet)

Facet ørestikker og ringe i vinduet hos Højkant


Her i fint selskab med By Wirth og Karina Bækkelund i Højkant

Butikken Nu på Nørrebro med masser af lækkerier!

Dot og Facet ørestikker og ringe i Nu.. de har også fået halskæder og armbånd..


mandag den 11. november 2013

Dotter og cirkler

Så er shoppen endelig opdateret med nye ringe og ørestikker. Ringe koster 89 kr og ørestikker 119 kr. 
Det er min serie "Dot" med cirkeltryk, som i første omgang blev givet i gaver til alle deltagerne på Kvindekonferencen. 

Ørestikkerne er monteret på kirurgisk stål, fingerringene på forsølvet messing… Fimoler kan i øvrigt sagtens klare vand osv. Delene er limet sammen med Loctite superlim.











lørdag den 26. oktober 2013

Gaveregn

Følger du mig på facebook eller Instragram (@anelagoni) har du måske opdaget, at jeg har været ret optaget af en Kvindekonference i Womens Reboot, som netop er slut og pakket sammen, hvor jeg havde ansvar for al indretning og udsmykning i vores café/loungeområde. 
Det har været en virkelig spændende kreativ legeplads, hvor jeg har fået fuldstændig frie tøjler! Jeg glæder mig til at vise billeder og dele DIY's på de ting, jeg har gået og kreeret selv.

Udover udsmykningen, havde jeg også den store ære (ja, jeg oplevede det faktisk som en ære!), at lave en lille gave til alle deltagerne på konferencen. 
Gaverne bestod af et smykke; en fingerring, et par ørestikker, en kuglekæde eller et armbånd. Jeg nåede lige at tage lidt hurtige (ikke så kønne) billeder inden vi pakkede det i små poser..


Der var rigtig mange, der spurgte, om ikke de kunne købe matchende ørestikker til deres ring eller omvendt, og jeg hørte mig selv love det maaange gange. Så ja, jeg LOVER at lave mere, så I kan fuldende sættet! 
Lad gerne bestillingerne komme (skriv til anelagoni@gmail.com, både ørestikker og ringe koster hhv. 60 kr), hvis du ved, hvad du vil have. Ellers kommer det snart på shoppen, og er selvfølgelig tilgængeligt for alle :)






onsdag den 2. oktober 2013

Klokken er pæn!

Nu er det vist på tide, at jeg får vist mit fine vægur ordentligt frem. Jeg tror måske det er en af de ting jeg har lavet, som jeg er allermest vild med og stolt af! 
Uret er lavet i fimo (selvfølgelig..) og hænger i en rå kantet lædersnor. Jeg har lavet et til en veninde i lys gul, som også ser rigtig godt ud.





Hvordan jeg har lavet det, må være en forretningshemmelighed :)
Det er nemlig muligt at bestille sådan et ur - i mere eller mindre valgfri farve. 
Det koster 350 kr og laves på bestilling. Bare send en mail til anelagoni@gmail.com

torsdag den 29. august 2013

Fine faner om halsen..

Pyh, hvor kan man pludselig få puttet mange planer ind i en uge, der ellers var fuld af tid og håb om at få lavet lidt "anelser"!
Min mand og jeg startede ellers ugen med et lækkert og tiltrængt børnefrit ophold på Vejlefjord Hotel og Spa.. Mums! Det kan klart anbefales!!

Men nu fik jeg endelig tid til at tage lidt billeder af min nye halskæde, som jeg har set frem til at vise jer. Det er noget helt andet, og alligevel stadig tro mod min stil..
Jeg har selv brugt den nogle dage til forskellige outfits, og synes virkelig den fungerer godt - både til hverdag og når man skal være lidt lækker ;)

"Fanerne" er selvfølgelig lavet i grå fimoler, trukket på en vokset bomuldssnor. I nakken er der en almindelig smykkelås.
Den er allerede i shoppen ;)

Min kritiske, yderst ærlige og modebevidste niece på fire år har godkendt! Hvad synes du?








onsdag den 21. august 2013

Tak - af hjertet!

Aftenbilleder er på ingen måde et hit, men jeg synes bare lige jeg ville dokumentere, at der faktisk sker en lille smule i mit smykkeværksted. På trods af sygdom, barn i selvstændigheds-alder (som det jo så fint og positivt bør hedde) og travl foto-mand..! 

Jeg elsker at lave smykker til andre! Det er så dejligt at sidde med noget i hænderne, som en anden kommer til at glæde sig over, og jeg forstår stadig ikke, at der faktisk er kvinder (og ganske få mænd - dog til gaver!), som har lyst til at betale penge for noget JEG har lavet! Det er jo fantastisk og dejligt smigrende :)

Tak!




Shoppen er selvfølgelig åben, så kig endelig ind og bliv fristet..!

fredag den 16. august 2013

En lille anelse hækling

Gårsdagens malerier sammen med en råhvid hæklet kugle blev til denne halskæde. Jeg er ret vild med kombinationen! Den er både hyggelig og elegant på samme tid - synes jeg :)

Den kan købes i shoppen for 120 kr, og du kan samtidig bestille matchende hæklet ring eller ørestikker!


mandag den 24. juni 2013

En anelse stilhed..

Hvor er det skønt at se, at der er masser besøg på siden på trods af mit fravær! Tak!

Jeg skal da også lige gøre opmærksom på, at jeg har smykker på lager, så shoppen er altid åben!

HUSK at jeg har gang i en giveaway, som du kan deltage i lige her! Du kan vinde dit favorit-smykke fra min shop :)

OG.. så skal du huske, at Google Reader lukker lige om lidt, så hvis du vil følge min blog, er det bedst at melde sig til Bloglovin'. Det er smart og nemt!

Håber ellers I nyder sommeren! Inden du drager afsted på ferie, så læs lige min kloge fars indlæg på hans blog, Direkto - om livsforvaltning og alt det rigtigt vigtige..! Han skriver denne gang om "4 måder du kan ødelægge din ferie på". 

KH

onsdag den 5. juni 2013

Samme farver - nye designs!

Jeg hygger gladeligt videre med fimo, former og figurer! I går aftes fik jeg lavet nogle ret vellykkede nye ting - synes jeg selv! 
Armbåndene lukkes med perlen, og det gør det super enkelt og holder fokus på perlen fremfor diverse knuder og låse. Det ser ret lækkert ud! Og falder fint om håndleddet.
Ringene er blevet runde (men facetterne er på ingen måde dømt ude!) og nogle af dem har fået et par riller.. Jeg elsker især de tykke "nøgne" skiver! "Håndværket" kommer tydeligt og fint til udtryk i det lidt uperfekte finish. Lovely!






Men det er jo bare min mening - min smag. Hvad er dommen??

PS: Alle ringe og armbånd er at finde i shoppen
PPS: Min fotograf-mand ryster ofte på hovedet af mine i-Phone billeder, og har lovet at hjælpe mig med at få lavet en meget lækrere shop! Jay!

søndag den 19. maj 2013

En lille bunke flot!

Jeg beklager smykke-spammen, men jeg vil lige dele et par billeder med jer.. Samlede alle kæderne efter en lille fotoshoot til blog-shoppen for at hænge dem på plads, og kunne ikke lade være med at knipse disse billeder:


En skøn mix af trækugler, porcelænsperler, hæklede kugler, neon perler og fimo-facetter!
Lækkert syn, synes jeg egentlig!
Samtlige halskæder kan erhverves i shoppen :)

torsdag den 16. maj 2013

smykker smykker smykker.... STRIK...!

Nåh ja, jeg er jo egentlig igang med en striktrøje til Elliot..! 

Jeg har fordybet mig helt i smykker, fimo, perler og shop, og jeg er SÅ glad for at nogen faktisk har lyst til at bruge penge på MINE ting! Det er jo helt skørt og ret fantastisk :) 
Men før jeg går helt i smykke-mode, må jeg minde mig selv om de andre anelser, der ligger og venter.. 

Bl.a en fangedragt-stribet cardigan til min 2-årige bandit! 





Og tag da så lige et smut forbi shoppen ;)



onsdag den 15. maj 2013

Nu på facebook!

Jeg er en flittig facebook-bruger, så det var da kun på tide, at ..enlilleanelse.. også kom på facebook! Jeg har lavet en side, som man kan "synes om". Der vil jeg poste alle mine indlæg fra bloggen og bringe det lidt mere "løse" indhold. Den er lige her.

Jeg går og drømmer om at kunne sælge mine smykker, så jeg ville være glad for lidt hjælp i form af et "like" på min facebookside :)

Der er i øvrigt netop kommet fine "Facet" fingerringe på shoppen! Inden længe kommer der matchende ørestikker, så du kan købe et fint lille sæt!





onsdag den 8. maj 2013

Fox og facetter!

Eksperimenterne med Fimo fortsætter... Som nogen måske har lagt mærke til, har jeg en svaghed for blå, mint og turkis i mange nuancer, så da jeg skulle vælge en farve Fimo til at prøve nogle ting af, valgte jeg selvfølgelig en fin lyseblå. Det er bare en god og solid basisfarve, som i mine øjne passer til det meste!

Nu da jeg har lært at arbejde med Fimo og er ret tilfreds med resultaterne so far, skal jeg da bare have fat i nogle flere farver! 
Hvilke farver skal jeg arbejde videre med?





Denne gang blev det til ørestikker med facetter og det fine lille ræve-hoved, som jeg fandt på et stempel blandt min søns legesager. Sød, ik?
"Facet" ørestikkerne går jeg med i dag, og de er så fine! Jeg blir glad hver gang jeg går forbi et spejl :)

Ørestikkerne er naturligvis også på shoppen - indtil videre kun i lyseblå ;)










Vejret er jo lige til nørklerier i dag (og de næste mange dage...suk!)
Happy nørkling!