Viser opslag med etiketten beton. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten beton. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2013

En lille anelse JUL!

Så er det vidst på tide, jeg får vist hvordan jeg har pyntet op til jul! Det er enkelt, fint og slet ikke for meget.. jeg er ikke til gran og rødt og grønt, så det er holdt i hvid, grå, natur og sølv..

Min lidt for store stjerne.. men så kan man lissom se jeg mener det!

Et halvt træ med grå honeycombs, hvide keramikstjerner og -snefnug, klare akryljuletræer
og udklip af engle, som er en gave fra min veninde.

Georg Jensen stjerneguilande, grne og kogler, og to små kysseengle,
som kommer fra min mands barndomsjul.

Elsker de her engle! og min nye budget-fugl..

Adventsstage med foldede stjerner

Birketræsplade med mos, kogler, lille fugl og kalenderlyset,
som er godt på vej mod d. 24!

Et par juletræer, endnu en lille fugl, og mine betonhjerter.

Fine ophæng fra Liebe

…og lidt andre småting rundt omkring.. Jeg synes hurtigt at julepynt kommer til at rode lidt, så derfor har vi ikke så meget :)

torsdag den 31. oktober 2013

Vesterhavet med smykker på!

Da jeg nu var igang med beton-støberiet til alle de stager, jeg skulle bruge på kvindekonferencen, som jeg blogger om her, fik jeg lyst til at lave et lille bitte smykketræ.. I sommers var vi en uge på Rømø, og på en af de mange strandture (der er intet sted som Rømøs brede sandstrande!!) fandt jeg en lille pind, som jeg med det samme vidste, jeg kunne bruge til et eller andet.. (kender du det..?)

Smykketræet er ret lille, og på den måde ikke særlig anvendeligt, men jeg synes det pynter så fint! Og så er det en hyggelig påmindelse om nogle lækre dage ved Vesterhavet :)

Det er ganske enkelt støbt i bunden af en mælkekarton. Pinden satte jeg i, mens betonen var våd... vente vente... smykketræ!

Jeg har faktisk også en kæmpepind på ca. en meter i samme stil stående i skuret! Hvis jeg en dag skal udstille på et marked eller noget, skal jeg helt sikkert forsøge mig med en stor udgave! Jay!

(Ja, vi har dén farve på en væg herhjemme, og ja, jeg er lidt træt af den, og ja, jeg har selv valgt den, og ja, jeg hader savsmuldstapet! En lejebolig er bare ikke den bedste, når man har lyst til at lave en masse ting om.......)









mandag den 28. oktober 2013

Min kreative legeplads

I weekenden havde jeg den store ære, at få lov til at indrette café-lounge på Womens Reboot's kvindekonference. En konference, hvor knap 300 kvinder fra hele landet mødtes om temaet "Gå med Gud" (Jeg er kristen, og er medlem af Århus Valgmenighed...). Weekenden bød på musik, foredrag, workshops, networking, kaffe, lækker mad og masser af dejlige kvinder!

Lederne af konferencen gav mig fuldstændig frie tøjler og havde tillid til, at jeg lavede noget virkelig lækkert, som skulle være indbydende, velkommende og inspirerende for deltagerne. Jeg synes det lykkedes rigtig godt, og fik da også kæmpe stor ros for det, jeg havde lavet! 
Fantastisk at få lov til at bruge sine evner til at glæde andre!

Her er lidt billeder fra Loungen:













Vores kirke på Mjølnersvej i Åbyhøj bærer præg af, at det er en gammel lager- og kontor-bygning, som er bygget om. Mange ting er ikke helt færdigt - især det store caféområde, så det var lidt af en udfordring at skabe et hyggeligt og feminint miljø. Jeg valgte at bruge det rå udtryk og arbejde sammen med bla. de slidte gulve og selve kirkerummets (det er det ikke lige billeder af her..) betonlook. De gamle paller og betonstagerne gør det super godt sammen med de mere feminine origami-traner, pynterpudernes mønstre og pastelfarver, de lette planter og de små neon-touches rundt omkring.

Jeg har sevfølgelig fået hjælp af nogle forskellige folk - mest til puderne, da jeg altså ikke kan finde ud af at bruge en symaskine!
Tranerne har jeg foldet, beton-lysestagerne har jeg støbt, pallerne er slæbt over hegnet fra tømmerhandlen bag kirken af 6 stærke mænd, puderne er pyntet med kartoffeltryk af to søde piger og syet af en dygtig dame. Resten (lamper, hynder/tæpper osv. er købt ind i IKEA og lånt..

Det var fantastisk at se det hele blive bygget op fredag eftermiddag! At se mange ugers tanker, sysler og arbejde virke sammen og blive til et virkelig lækkert og hyggeligt miljø!
Billederne er hurtige iPhone-billeder, som jeg lige fik knipset mens de fleste deltagere var til foredrag, men jeg håber I kan fornemme stemningen.
I løbet af ugen vil jeg lægge DIY's og links til vejledninger til de ting, du selv kan gå igang med derhjemme, hvis du kan lide looket :)

mandag den 9. september 2013

Sneak peak..

Nu synes jeg altså også jeg skulle prøve at lege med det der beton-støbning! Min svigerfar havde lige en lille spand lynbeton, som jeg måtte få, så nu står det og tørrer..
(og jeg kan slet ikke lade være med at gå og kigge og røre lidt!)

Hvad det bliver til, og om det overhovedet bliver til noget, må I høre mere om en af de næste dage. JEG er i hvert fald spændt!! 




Og så vil jeg lige vise mine nye lysestager, som jeg synes var et ret godt køb! 19,95 kr/stk i Salling.. De havde en hæslig metal-holder til lyset, som jeg med lidt vold og værktøj fik vredet ud. Nu står de fint og råt i vinduet. Det er så bare den slags lys, man skal huske at slukke!