Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag

torsdag den 31. oktober 2013

Vesterhavet med smykker på!

Da jeg nu var igang med beton-støberiet til alle de stager, jeg skulle bruge på kvindekonferencen, som jeg blogger om her, fik jeg lyst til at lave et lille bitte smykketræ.. I sommers var vi en uge på Rømø, og på en af de mange strandture (der er intet sted som Rømøs brede sandstrande!!) fandt jeg en lille pind, som jeg med det samme vidste, jeg kunne bruge til et eller andet.. (kender du det..?)

Smykketræet er ret lille, og på den måde ikke særlig anvendeligt, men jeg synes det pynter så fint! Og så er det en hyggelig påmindelse om nogle lækre dage ved Vesterhavet :)

Det er ganske enkelt støbt i bunden af en mælkekarton. Pinden satte jeg i, mens betonen var våd... vente vente... smykketræ!

Jeg har faktisk også en kæmpepind på ca. en meter i samme stil stående i skuret! Hvis jeg en dag skal udstille på et marked eller noget, skal jeg helt sikkert forsøge mig med en stor udgave! Jay!

(Ja, vi har dén farve på en væg herhjemme, og ja, jeg er lidt træt af den, og ja, jeg har selv valgt den, og ja, jeg hader savsmuldstapet! En lejebolig er bare ikke den bedste, når man har lyst til at lave en masse ting om.......)









onsdag den 29. maj 2013

DIY Display-boks!


Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg kunne opbevare mine ringe og ørestikker på en fin og praktisk måde. Der findes en masse dyre og ikke særlig kønne smykke-bokse, så jeg fik lyst til at lave en selv :)
Det er ganske enkelt og ser ret godt ud! 

Jeg har købt den klare akryl-boks med vippelåg i Søstrene Grene for sølle 30 kr. De har flere størrelser og former! På min videre vandring rundt i butikken fik jeg så øje på den her pude, som egentlig er beregnet til beskyttelse for knæene, når man laver have-arbejde og lignende (som de fine billeder på indpakningen så smukt illustrerer, haha)..


Min super skarpe køkkekniv kunne fint skære i det (prøvede med en halvsløv hobbykniv først, og det blev ikke kønt!), så jeg har bare skåret en firkant ud, som passer ned i boksen. Derefter skar jeg rille, og udvidede den lidt med den modsatte side af knivbladet. Rillen er til fingerringe, og ørestikkerne kan bare stikkes ned i puden. Vupti! 
En fin og moderne display-boks til mine smykker! Den er også nem at have med, når jeg skal vise sagerne frem for potentielle kunder :)
Nu mangler jeg bare noget smart til halskæder og armbånd.. tænke tænke..