Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

Glad og ny i job

I fredags havde jeg min første rigtige vagt i Butik Smuksak! 
Det var lidt skægt og hyggeligt at være butiksassistent igen, og jeg nyder at møde kunder og gøre mit bedste for at yde en god service og gøre besøget så godt og hyggeligt (og dyrt!) som muligt for alle dem, der kommer ind.
Her er lige et par billeder fra butikken:






Og da jeg allerede inden officel åbningstid kl. 11, havde solgt en af mine egne Facet-ringe til en kvinde, der bare måtte  ha den på med det samme, var humøret højt nok til resten af dagen :)

Jeg elsker ganske enkelt at lave smykker, som kan glæde andre! Den dejlige følelse jeg selv får af at have noget fint på - noget unikt og detaljeret - og glæden over skønne farver, vil jeg gerne give videre til andre. 
Derfor gør det mig også helt vildt glad, når jeg hører at andre er glade for mine smykker og faktisk bruger dem (det har jeg stadig ikke helt fattet..!). Johanne sendte mig dette billede i sidste uge, som gjorde mig virkelig glad, og mindede mig om, hvorfor jeg egentlig laver de der smykker..:

Din halskæde giver lidt energi og god stemning midt på en kold og
kedelig undervisningsdag på sem.!

søndag den 19. maj 2013

En lille bunke flot!

Jeg beklager smykke-spammen, men jeg vil lige dele et par billeder med jer.. Samlede alle kæderne efter en lille fotoshoot til blog-shoppen for at hænge dem på plads, og kunne ikke lade være med at knipse disse billeder:


En skøn mix af trækugler, porcelænsperler, hæklede kugler, neon perler og fimo-facetter!
Lækkert syn, synes jeg egentlig!
Samtlige halskæder kan erhverves i shoppen :)

søndag den 5. maj 2013

En anelse stilhed... og så dog!

Det er ikke meget man hører til mig her i blogland for tiden! Det går lidt langsomt med projekterne - eller det vil sige, med mine egne projekter, til mig selv! 
For jeg har solgt lidt smykker her fra bloggen, givet væk i gaver, og er igang med at producere og afprøve nyt, som skal med på loppemarked i Mølleparken på søndag d. 12! Min mand og jeg har en stand, hvor vi sælger brugte sager, babytøj- og udstyr og så selvfølgelig nogle af mine kreationer. Det bliver en hyggelig dag hvor jeg håber at mange kan lide mine ting! 



Jeg har gået med et armbånd i et par dage for at teste holdbarheden i knuderne. Det er lavet af den gode murersnor, som jeg elsker! Den er så skrap i farven, og selvom den er neon-pink, lyser den nærmest orange i sollys.. Fedt! og fint!

Men men.. knuderne bliver desværre hurtigt løse, og jeg grubler over, hvad man lige kan gøre i stedet for. Forslag søges!! Jeg har set at mange andre har knyttet, flette og hæklet i murersnor, men jeg vil bare så gerne have det helt enkle look.. hjælp?