Viser opslag med etiketten halskæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten halskæde. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

Glad og ny i job

I fredags havde jeg min første rigtige vagt i Butik Smuksak! 
Det var lidt skægt og hyggeligt at være butiksassistent igen, og jeg nyder at møde kunder og gøre mit bedste for at yde en god service og gøre besøget så godt og hyggeligt (og dyrt!) som muligt for alle dem, der kommer ind.
Her er lige et par billeder fra butikken:






Og da jeg allerede inden officel åbningstid kl. 11, havde solgt en af mine egne Facet-ringe til en kvinde, der bare måtte  ha den på med det samme, var humøret højt nok til resten af dagen :)

Jeg elsker ganske enkelt at lave smykker, som kan glæde andre! Den dejlige følelse jeg selv får af at have noget fint på - noget unikt og detaljeret - og glæden over skønne farver, vil jeg gerne give videre til andre. 
Derfor gør det mig også helt vildt glad, når jeg hører at andre er glade for mine smykker og faktisk bruger dem (det har jeg stadig ikke helt fattet..!). Johanne sendte mig dette billede i sidste uge, som gjorde mig virkelig glad, og mindede mig om, hvorfor jeg egentlig laver de der smykker..:

Din halskæde giver lidt energi og god stemning midt på en kold og
kedelig undervisningsdag på sem.!

onsdag den 29. januar 2014

Konkurrence-tid!

Jeg har lige startet en lille konkurrence ovre på min facebook-side. Man kan vinde en af de nye læderringe, som er monteret på en lækker mat forsølvet, justerbar ring. 
Kig over på facebook og leg med!
Og så kan du da også lige smutte ind og følge mig på Instagram, når nu vi er igang ;)


I min læderserie er der desuden Ørestikker og halskæder, og de ligger i shoppen til fri shopning!








torsdag den 31. oktober 2013

Vesterhavet med smykker på!

Da jeg nu var igang med beton-støberiet til alle de stager, jeg skulle bruge på kvindekonferencen, som jeg blogger om her, fik jeg lyst til at lave et lille bitte smykketræ.. I sommers var vi en uge på Rømø, og på en af de mange strandture (der er intet sted som Rømøs brede sandstrande!!) fandt jeg en lille pind, som jeg med det samme vidste, jeg kunne bruge til et eller andet.. (kender du det..?)

Smykketræet er ret lille, og på den måde ikke særlig anvendeligt, men jeg synes det pynter så fint! Og så er det en hyggelig påmindelse om nogle lækre dage ved Vesterhavet :)

Det er ganske enkelt støbt i bunden af en mælkekarton. Pinden satte jeg i, mens betonen var våd... vente vente... smykketræ!

Jeg har faktisk også en kæmpepind på ca. en meter i samme stil stående i skuret! Hvis jeg en dag skal udstille på et marked eller noget, skal jeg helt sikkert forsøge mig med en stor udgave! Jay!

(Ja, vi har dén farve på en væg herhjemme, og ja, jeg er lidt træt af den, og ja, jeg har selv valgt den, og ja, jeg hader savsmuldstapet! En lejebolig er bare ikke den bedste, når man har lyst til at lave en masse ting om.......)









lørdag den 26. oktober 2013

Gaveregn

Følger du mig på facebook eller Instragram (@anelagoni) har du måske opdaget, at jeg har været ret optaget af en Kvindekonference i Womens Reboot, som netop er slut og pakket sammen, hvor jeg havde ansvar for al indretning og udsmykning i vores café/loungeområde. 
Det har været en virkelig spændende kreativ legeplads, hvor jeg har fået fuldstændig frie tøjler! Jeg glæder mig til at vise billeder og dele DIY's på de ting, jeg har gået og kreeret selv.

Udover udsmykningen, havde jeg også den store ære (ja, jeg oplevede det faktisk som en ære!), at lave en lille gave til alle deltagerne på konferencen. 
Gaverne bestod af et smykke; en fingerring, et par ørestikker, en kuglekæde eller et armbånd. Jeg nåede lige at tage lidt hurtige (ikke så kønne) billeder inden vi pakkede det i små poser..


Der var rigtig mange, der spurgte, om ikke de kunne købe matchende ørestikker til deres ring eller omvendt, og jeg hørte mig selv love det maaange gange. Så ja, jeg LOVER at lave mere, så I kan fuldende sættet! 
Lad gerne bestillingerne komme (skriv til anelagoni@gmail.com, både ørestikker og ringe koster hhv. 60 kr), hvis du ved, hvad du vil have. Ellers kommer det snart på shoppen, og er selvfølgelig tilgængeligt for alle :)






søndag den 6. oktober 2013

Køkkenelastik-trylleri!

For noget tid siden så jeg det her indlæg hos Frk. Hansen, klikkede straks videre rundt i hendes fantastisk kreative univers, hvor hun spytter den ene inspirerende DIY og idé ud efter den anden! Jeg blev fast læser med det samme :)

Forleden så jeg så lige i Søstrene Grene, at de havde fået sorte køkkenelastikker, og så var jeg i hvert fald ikke i tvivl om hvad de skulle bruges til! Så det blev til denne fine halskæde :) Jeg er så glad for den og bruger den virkelig meget! 
Den lugter ret så meget af gummi de første par dage, men det fortager sig :)

Elastikkerne kan købes i en fin akrylboks (som man kan bruge til nips og småroderi bagefter!) i en rigelig mængde for sølle 9,98 kr hos de kære Søstre. 
(Jeg købte straks to bokse.....)

Håber din weekend har været dejlig og du må få en glad uge med tid til dig selv, dine nærmeste og alle de kreating, du ikke kan lade være med at lave :)




tirsdag den 10. september 2013

En lille anelse læder..


I aftes viste jeg en lille teaser på facebooksiden. I dag vil jeg med stolthed vise nogle lækre, rå sager frem i fuld figur!


Jeg har lavet den her halskæde til min dejlige søster og dermed bevæget mig ud af mine pastel-comfort-zone.. Hun er ikke til pasteller og "fine" smykker. Der skal lidt mere kant på!
Det var rigtig sjovt at arbejde med noget til en helt bestemt person, som jeg kender så godt. At prøve at indfange noget af hende i halskæden og i den tilhørende ring (jeg gav hende tre at vælge imellem..)

Halskæden er en videreudvikling af den her, som nu pludselig ser virkelig lille og fesen ud!
(Jeg ville virkelig gerne vise et billede, hvor man rigtigt kan se størrelse og "fald" om halsen, men det eneste billede jeg har er virkelig dårligt! Og nu er den sendt afsted til Kbh..) 

Min søster, Amanda, er i øvrigt en ret fantastisk kvinde, som er igang med at udleve sine drømme som sanger, sexolog og parterapeut
Læs mere om hendes arbejde her.






fredag den 30. august 2013

Forny dit fimosmykke

Jeg har fået nogle henvendelser på det sidste fra nogle af dem, der har købt fimosmykker hos mig. De siger, at deres smykke er beskidt..!
Jeg har valgt ikke at lakere fimoen, fordi jeg gerne vi bevare det bløde og matte look i overfladen. Men det betyder jo så også, at især facetringene kan være lidt udsatte og nemt blive beskidte og misfarvede i kanterne. Mit udvalg af lyse farver, gør det jo heller ikke bedre ;)

Men det er altså ikke en katastrofe, hvis ringen ser lidt trist ud efter noget tids brug. Det er nemlig super nemt at friske den op så den bliver som ny igen!
Du skal bare bruge et stykke helt fint sandpapir og slibe alle siderne. 
Jeg har brugt korn 600 (dét er meget fint!), men mindre kan også gøre det. Bare pas på det ikke bliver for groft, for så vil det lave striber i overfladen. 

Jeg fandt et meget slemt eksempel (Kom til at tage halskæden på til en helt ny sort top, som altså smittede af.. dumt)

FØR



EFTER
Den gule farve brænder næsten helt ud, fordi den blev så fin og lys igen! :)
 
Beklager jeg ikke har skrevet dette indlæg før! Trænger dit smykke til en tur, og har du ikke lige mulighed for at få fat på sandpapir, så send mig en mail på anelagoni@gmail.com, så vil jeg gerne sende dig et stykke.

torsdag den 29. august 2013

Fine faner om halsen..

Pyh, hvor kan man pludselig få puttet mange planer ind i en uge, der ellers var fuld af tid og håb om at få lavet lidt "anelser"!
Min mand og jeg startede ellers ugen med et lækkert og tiltrængt børnefrit ophold på Vejlefjord Hotel og Spa.. Mums! Det kan klart anbefales!!

Men nu fik jeg endelig tid til at tage lidt billeder af min nye halskæde, som jeg har set frem til at vise jer. Det er noget helt andet, og alligevel stadig tro mod min stil..
Jeg har selv brugt den nogle dage til forskellige outfits, og synes virkelig den fungerer godt - både til hverdag og når man skal være lidt lækker ;)

"Fanerne" er selvfølgelig lavet i grå fimoler, trukket på en vokset bomuldssnor. I nakken er der en almindelig smykkelås.
Den er allerede i shoppen ;)

Min kritiske, yderst ærlige og modebevidste niece på fire år har godkendt! Hvad synes du?








fredag den 16. august 2013

En lille anelse hækling

Gårsdagens malerier sammen med en råhvid hæklet kugle blev til denne halskæde. Jeg er ret vild med kombinationen! Den er både hyggelig og elegant på samme tid - synes jeg :)

Den kan købes i shoppen for 120 kr, og du kan samtidig bestille matchende hæklet ring eller ørestikker!


torsdag den 15. august 2013

Nye perler!

Jeg har i dag siddet og leget lidt med trækugler og maling, og er hoppet lidt med på kobber-bølgen (den er altså mere kobber-lækker-farvet i virkeligheden!). Nu skal jeg bare lige finde den helt rigtige kombination til en ny omgang halskæder.. Tænke tænke! 
Og når jeg nu havde malingen fremme, fik jeg blandet mig en lækker lilla farve - temmelig tilfældigt! Jeg er vild med den.. hvad sys du?




onsdag den 7. august 2013

Ordrer på vej..

Jeg har netop pakket og næsten afsendt to skønne pakker..

Den ene med tre smykkesager til en dame med god smag, og den anden til en lækker lille hipster-fyr, som kan iklæde sig en fin brun butterfly til bryllup. 

Butterfly'en er jeg især tilfreds med! Billederne er ikke helt optimale, men den er altså rigtig fin og gennemført! Mr. P måtte lige stå model, omend han ikke er helt komfortabel i situationen... 

Butterflys kan i øvrigt laves på bestilling til både far og søn. De koster hhv. 150 kr og 75 kr. 









Det var dejligt at komme igang med hæklenålen igen! Så dejligt, at jeg er gået igang med at hækle en dukke-fyr. Han bliver langsomt til på slump fra issen og ned.. det ser ud til at han skal døbes "Egg-head".. Mere om ham en anden dag :)

søndag den 16. juni 2013

Giveaway!

Kender du det, når dagene bare kommer og forsvinder lige så hurtigt igen? Sådan har jeg det for tiden.. Jeg aner ikke, hvor min tid bliver af, og listen med ting, jeg har lyst til at lave, bliver ikke kortere. Jeg når det, jeg skal nå - og ikke en lille anelse mere! Øv..

Så da jeg ikke selv har så meget tid til at blogge, og der derfor er meget lidt trafik her på Enlilleanelse, tænker jeg, at det er tid til en giveaway igen! 

Du kan vinde din favorit fra shoppen! Her er et lille udvalg..






For at deltage kan du samle lodder sådan her:

Bliv fast læser via bloglovin' = 1 lod
"Synes godt om" min side på facebook = 1 lod

Skriv i en kommentar herunder, om du deltager med 1 eller 2 lodder og hvilket smykke du allerhelst vil vinde :)
Del gerne på din egen blog eller facebook-profil!

Jeg trækker en vinder d. 1. juli.

Held og lykke!