torsdag den 31. oktober 2013

Vesterhavet med smykker på!

Da jeg nu var igang med beton-støberiet til alle de stager, jeg skulle bruge på kvindekonferencen, som jeg blogger om her, fik jeg lyst til at lave et lille bitte smykketræ.. I sommers var vi en uge på Rømø, og på en af de mange strandture (der er intet sted som Rømøs brede sandstrande!!) fandt jeg en lille pind, som jeg med det samme vidste, jeg kunne bruge til et eller andet.. (kender du det..?)

Smykketræet er ret lille, og på den måde ikke særlig anvendeligt, men jeg synes det pynter så fint! Og så er det en hyggelig påmindelse om nogle lækre dage ved Vesterhavet :)

Det er ganske enkelt støbt i bunden af en mælkekarton. Pinden satte jeg i, mens betonen var våd... vente vente... smykketræ!

Jeg har faktisk også en kæmpepind på ca. en meter i samme stil stående i skuret! Hvis jeg en dag skal udstille på et marked eller noget, skal jeg helt sikkert forsøge mig med en stor udgave! Jay!

(Ja, vi har dén farve på en væg herhjemme, og ja, jeg er lidt træt af den, og ja, jeg har selv valgt den, og ja, jeg hader savsmuldstapet! En lejebolig er bare ikke den bedste, når man har lyst til at lave en masse ting om.......)









2 kommentarer:

  1. Hvor er den flot! Dejlig enkelt, kan godt forstå at du ikke kunne lade den ligge på stranden. Tak for idéen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Send gerne et link, hvis du laver noget lignende!

      Slet