fredag den 14. december 2012

Bobler, bobler, bobler..


Vinter, snot, jul, baby og bror, strik.. Det må være nøgleordene for min hverdag for tiden. Jeg synes december går alt for hurtigt! Jeg har slet ikke nået at jule så meget, som jeg har lyst til. Forkølelse har overvældet mig igen og suger al min energi. Der bliver dog tid til lidt strik:


Jeg vil da gerne lige løfte sløret lidt for, hvad jeg har gang i for tiden. Jeg er nemlig ved at strikke en trøje til mig selv! Det er såååå længe siden jeg har forkælet mig selv med hjemmestrik..! Jeg har fundet en opskrift på en ret så spraglet cardigan med boble-mønster på Familie Journalen. Jeg har så bare valgt at lave en lidt mere "kedelig" - eller lad os kalde den "tidløs" - udgave. Når jeg nu bruger tid på at strikke den, skulle jeg også gerne have lyst til at bruge den i lang tid og til mange outfits!



Jeg går iøvrigt og venter på at høre nyt fra min søster, som er ganske leveringsdygtig af en lille ny nevø! Sådan en lille vinterbaby skal da have et par strikkede huer, så jeg har fundet nogle halvfærdige huer frem fra strikkekassen og givet dem det sidste pift! Den petroleumsfarvede har fået lysegrøn kant og bånd og den grå fik en simpel sort, så den passer til det meste :) Min erfaring siger mig, at spraglede huer godt kan være lidt irriterende. Pludselig er baby jo pakket ind i et mønster-kaos! (Det kan jo også være rigtig fint, men altså..) Opskriften er nem og kan findes lige her! Jeg har selv tilføjet den hæklede kant.



Nu håber jeg at der snart bliver tid til at lave lidt julegodter, for jeg har mange gode ideer! Jeg vil eksperimentere lidt med marcipan-lakrids-citron-hvid chokolade-mandel-kombinationen...

Jeg hopper under tæppet med min tissue-box, 
god dag til dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar