onsdag den 19. december 2012

Glæden ved at give.. og en lille anelse neon!

I år er det alleførste gang vi skal holde jul hjemme hos os selv - sammen med svigerforældrene! Det er lidt voksent at skulle være vært og have styr på det hele, men jeg er klar på udfordringen og glæder mig! 

Det betyder jo også at vi skal have et juletræ! Jeg har slet ikke pynt nok til et helt træ, så vi har valgt den lille udgave.. Det er lidt tyndt pyntet, så jeg skal lige en tur i Søstrene Grene i morgen og finde julekugler. De har så mange fine! Indtil videre har jeg fået nogle stjerner og engle på. Stjernerne er fra IKEA, jeg har bare skiftet det kedelige hvide bånd ud med en fræk neon-pink murersnøre! Englene er klippet ud af noget papemballage, der heldigvis ikke havde fundet vej til skraldespanden endnu :) 




Jeg har haft fint overskud til juelgaverne i år. Det er jeg lidt glad for, for jeg bliver lidt ked af at købe gaver på den travle måde: Man får en ønskeliste, finder den ting, der passer med budgettet, går ned i Salling, betaler, får den pakket ind i samme papir og bånd som alle de andre, og så bliver den ekspederet til det rette juletræ... Jeg synes måske ikke der er så meget personlighed i den slags julegave-ræs. Så jeg satte mig for at jeg selv ville pakke alle gaverne ind, og at jeg ville hækle et lille hjerte til hver gave. De er blevet så fine, synes jeg! Jeg havde næsten lyst til at købe flere gaver bare for at jeg kunne få lov at pakke og pynte! :)


Jeg håber at modtagerne af disse gaver ikke læser med.. :)
Glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar