mandag den 25. marts 2013

En tusch, en leg, en stige og en giraf..

Fredag-lørdag lå jeg syg.. øv! For jeg ville så gerne ha været til Edition - Et kunst- og designmarked med masser af fantastiske ting til væggene og meget andet. Håber jeg får mulighed for at komme afsted, når det afholdes igen engang i efteråret! 

Men men.. så fik jeg lyst til at begive mig ud i det der med tegning. Mens sønnen sad ved siden af og tegnede vilde krudseduller i alverdens farver, fandt jeg lineal og tusch frem. Tilfældige streger mellem tilfældige punkter blev til noget jeg synes ligner lidt en giraf...?? Eller hvad? 

Den med stigen er min illustration af Jakobs Himmelstige - en smuk fortælling fra Bibelen om Jakob, der sover i det fri og i en drøm ser engle vandre op og ned ad en stige fra himmelen. Den nat  giver Gud Jakob et løfte om at velsigne ham og hele hans slægt. Min lille tegning skal minde mig om at Gud også velsigner min familie! Og stigen er symbolet på den direkte kontakt, vi altid har med Ham. Smukt..!

Egentlig legede jeg bare lidt med streger, former og farver, men jeg synes faktisk det er lidt fint! Nu får de lige lov at stå til skue herhjemme lidt, og så må vi se, om jeg får lyst til at tegne om, tegne mere eller tegne ingenting :)






2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med 'giraffen' selvom jeg nu ikke ser en giraf men i stedet smukke grafiske linjer og flot farvekombi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg synes det var ret sjovt bare at sætte nogle streger, og motivet - eller "mangel" på samme - er jo bare det finurlige i det, man måske kan kalde kunst :)

      Slet