mandag den 3. december 2012

Mormor-hygge til en ægte mormor!


Jeg har en sød sød mormor! Hun er 86 år gammel og stadig yderst livlig! Hvert år i december laver min mor en pakkekalender til hende, og os fire søskende sørger hver for en gave til de fire advents-søndage.
Sidste år hæklede jeg et lækkert vinrødt sjal til hende i naturuld, og i år skal hun da også have en hjemmehæklet ting...


Det blev til disse fine lysestager (eller opbevaring til hæklenåle, skrivere, vatpinde..). Jeg havde en rest af noget garn fra en babytrøje og så har jeg hæklet på nål 4,5. Jeg kan godt lide at det blev lidt groft. Glassene er de billige fra IKEA.. :)




DIY:
Slå luftmasker op så det passer om dit glas - skal være deleligt med 4.
1. omg: 3 lm i 1. m, 2 fm, *lm , spring 1 m over, 3 stm*, lm, slut med km.
Herefter hækles således rundt, så mange omgange, som du ønsker (her 8): 3 stm under lm, lm, 3 stm under lm, osv..
Sidste omg: 5 stm under lm, km i midterste stm, 5 stm under lm, km, osv.. 
Jeg skal helt sikkert lave et par stykker til mig selv også!

1 kommentar:

  1. Tusinde tak for at du deler din idé og din opskrift, det er nogle meget søde lysglas. Jeg har lige produceret to som en last minute julegave. Jeg tror, at de vil sprede lykke. Glædelig jul :)

    SvarSlet