mandag den 29. oktober 2012

Sylvester-fest!

I går blev min yngste søn døbt, og bagefter holdt vi en dejlig lille fest hjemme i stuen med familie og faddere. Skøn skøn dag! Med to små børn og visheden min lave stresstærskel, valgte vi at bestille mad udefra, og vi valgte Luksus oste- og pølsebord fra Lading Ost. Mums! - det var godt! Og nu har v køleskabet fuld af rester.. ikke dårligt!

Til kaffen havde jeg bagt kaffe-kage-muffins med børnepynt, chokolade-cookies og kyskager. Og må jeg da lige ha lov at understrege KYSKAGER! Jeg er fan! Jeg bagte nogle med lakridspulver og nogle med citron. Folk kunne bedst lide lakrids-kyskagerne, men jeg synes de to komplementerer hinanden helt perfekt. Prøv det! Det er simpelthen så nemt og opskrifterne finder du her: Lakrids og Citron. Jeg fuglte dog ikke helt den med citron, men tog udgangspunkt i Johan Bülows opskrift og erstattede lakridspulveret med reven citronskal.. Bare pas på det ikke bliver for vådt, for så falder kagerne sammen og blir til "klatter" istedet.


Nu, hvor vi er på den anden side af dåben og alle mine "deadlines", glæder jeg mig over, at jeg kan komme igang med nogle af de projekter, der ligger i baghovedet, skuret, garnkurven og skuffen og venter på et par flittige hænder :)

Ha en dejlig mandag, og køb da lige en lille buket blomster til dig selv. Det lyser så dejligt op på en ellers grå og kedelig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar