torsdag den 23. maj 2013

En lille bitte anelse pinse-projekter..

Når man er børnefamilie, er det altså ikke weekender og ferier, der går med kreasysler og andre projekter.. Jeg havde dog tid til to små forbedringer i hhv. soveværelse og badeværelset - de to rum, som ellers ikke bliver nurset ret meget, på trods af at jeg egentlig tilbringer ret meget tid dér!
Vores sengelamper har længe skreget på en lille makeover! De var helt hvide og IKEA-kedelige! Nu er skærmene blevet pakket ind i fint papir fra Hay, som jeg fandt i Salling! Det er jo ikke ligefrem fordi de nu er fuld af farve og liv, men det simple grafiske mønster gør altså alligvel en ret stor forskel!
(I får kun et billede af den ene, for mandens side af sengen er en smule mere kaotisk..!)




På badeværelset har jeg hængt en kork-bordskåner op på spejlet. Vores spejl er kæmpestort, så lidt "fyld" skaber kun lidt mere hygge, synes jeg :) Den runde kork-skive har fået til opgave at bære alle mine yndslings-ørestikker, og det er en fornem opgave! Jeg har for vane at gå med de samme smykker i en måned eller to, indtil jeg kommer i tanker om eller pludselig finder nogle andre i gemmerne.. Nu er ørestikkerne i hvert fald kommet frem fra skuffen, så jeg nemmere kan vælge og variere :)


De fleste af dem er egne kreationer, men jeg er også svært glad for mine hvide/blå Anne Black og de sort/hvide fra Kreariet. 
(Behøver jeg sige, at jeg har en svaghed for blå?)



2 kommentarer:

  1. Smart og enkel idé til at overskue yndlingsstikkerne. Men hvor gemmer du låsene til stikkerne? Eller sidder de også i kork-pladen?

    SvarSlet
  2. De sidder faktisk bare helt inde, så låsen er bare lige mellem korkpladen og stikken :)

    SvarSlet