mandag den 15. april 2013

Nye sofapuder - og en lille anelse husmor-organisations-begejstring!

Det har simpelthen taget mig sååå lang tid at få min sofapude færdig! Ikke fordi den er særlig konpliceret eller noget, bare fordi det var en af de der prjekter, der fik lov at ligge lidt for længe.. Men NU er den endelig færdig og den gør sig godt i vores lidt for brune (suk!) sofa, sammen med den simple sorte pude, jeg strikkede for noget tid siden..

Billederne er desværre ikke for gode, men den er altså pæn :) 

Farverne er sort, grønlig (mørk-mint eller hvad man kalder den..?), hvid og sart lyselilla. Garnet hedder Roma fra Hjertegarn og er selvfølgelig købt i den hyggelige lille garnbutik på skønne Trøjborg. Jeg har strikket den som et rør på rundpind 3, strikket den sammen på indersiden i den ene ende, og syet sammen med usynlige sting i den anden ende. Fyldet er en armlæns-hynde fra en sofa, Jonas engang havde.. (hvorfor vi har gemt netop dén pude, er mig en gåde! - men det viste sig jo at være meget heldigt!)





Og så bliver jeg altså lige nødt til at dele det her billede med jer! Jeg har fået installeret fire (!) vasketøjskurve bag soveværelsesdøren og jeg er fuld af begejstring over dem! Nu sparer jeg masser af tid, fordi jeg ikke skal stå og sortere i en uendelighed og der er orden og fint i det ellers kaotiske hjørne! I vores lille familie med to små drenge, producerer vi altså rigtig meget vasketøj! Hurra for orden og effektivitet :)

Kurvene/spandene er fra IKEA og hængt op med nogle beslag, vi havde liggende..


5 kommentarer:

  1. Nej for nogle flotte puder!!! God ide med trekanter, men det må være et stort stykke arbejde, pyh.
    Tak for kigget - ha' en rigtig god dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, den blev da ikke strikket på én dag :)

      Slet
  2. Dejlig blog du har dig her. Altid skønt at opdage nye bloggere (og så oven i købet af em gammel bekendt ��) Er helt og aldeles pjattet med den der pude! Virkelig fin. Har selv lige købt garn til en pude og havde egentligt tænkt den skulle være i striber, men nu overvejer jeg godt nok om den skulle være i trekanter istedet... Hmmm... Tænke tænke...
    Klem Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise!
      Hyggeligt :)
      Det tog mig lidt tid at strikke puden, men mest fordi jeg havde nogle andre projekter samtidig.. du skal da bare kaste dig ud i det! Som trøst synes jeg det blev nemmere og nemmere (og dermed hurtigere!) undervejs :)
      Glæder mig til at se hvad du finder på!

      Kh

      Slet
    2. Kender alt for godt det dermed flere projekter af gangen �� Har forsøgt mig med en prøve som er blevet forfærdelig! Har en teori om at det er fordi jeg strikker frem og tilbage. Så nu slår jeg masker op til hele puden så jeg kan strikke rundt og kaster mig ud i det. Worst case må jeg pille det op igen.

      Slet