fredag den 10. januar 2014

Ane Lagoni pynt på Trøjborg!

Jeg er vildt glad for at fortælle, at jeg har fået endnu en aftale med en skøn skøn butik! Nu kan mine smykker ses, føles, prøves og købes i butikken Gaz Company på Peder Skramsgade på Trøjborg! 

Trøjborg er en smuk perle i Århus, lige opad skoven. Der er et hyggeligt café- og butiksliv, og især om sommeren er der masser af liv og glade mennesker. Elsker det!
Jeg har først lige opdaget Gaz Company, selvom butikken har ligget der, i Smag Først's gamle lokaler, i lidt over et år. Den er nemlig gemt lidt væk i en sidegade.. Men når man kommer hen til butikken bliver man draget af de store vinduer, som er spækket med lækkert design til hjemmet og outfittet! Mums, for en masse lækre sager, Lisbeth har samlet i de fine lokaler! Der er både kendte designbrands og nye, mere ukendte kunstere, så man kan helt sikkert komme hjem med en tom pengepung og smukke, trendy og unikke ting!

Tjek hendes hjemmeside og webshop ud, følg hende på facebook og kig forbi butikken på Peder Skramsgade 32, 8200 Århus N.
Der er gode tilbud på smykker (dog ikke mine), lysestager og puder her i weekenden ;)
Du kan jo i øvrigt stadig finde mine Facet ørestikker og fingerringe på Højkant ved Skt. Pauls Kirke i Århus og et lidt større udvalg i Nu på Jægersborggade på Nørrebro, indtil slutningen af januar.













2 kommentarer:

  1. Ej hvor er det lækkert! Stort tillykke. Jeg er spændt på at høre hvordan det kommer til at gå for dig og dine smukke smykker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også spændt! Og i lige måde da :)

      Slet